Døllefjelde Kirke

Brydebjerg Krumsø

Døllefjelde Kirke

Døllefjelde Kirke

 

Kirken nævnes tidligst 1362, da hertug Christoffer ad Laaland skænkede gården Torstrop til præstens bord i Døllefjelde. Ved middelalderens slutning havde kongen kaldsretten til kirken, som forblev under kronen, indtil den i 1689 blev tilskødet sekretær i Danske Kancelli Henrik Adeler, der i 1693 solgte den til Eggert Christopher von Knuth til Aasmarke, hvis søn indelmmede kirken i det 1714 oprettede grevskab Knuthenborg.

Kirken hørte under Knuthenborg, til den over gik til selveje 1. Juli 1911. Syd for kirken fandtes tidligere S. Kjelds kilde, som, da den blev tilkastet, sprang op i kirken, og atter tilstoppet brød frem nord for kirken ved degnens have, hvor den endnu fandtes i forrige århundrede. Et marked, som afholdtes S. Mikkelse dag (29 september) blev 1550 forlagt til Sakskøbing. Pougdall vil vide, at S Kjelds marked som afholdtes ved S. Hans dag, 1593 blev købt af Sakskøbings borgerere for en mur af brændte sten.