Orgel

Brydebjerg Krumsø

Orgel

Orgel

 

Kirkens hidtidige pneumatiske orgel fra 1936 var ikke længere brugbart, hvorfor menighedsrådet i 1999 købte et brugt orgel fra Seest Kirke, Kolding. Orgelbygger Sven Hjorth Andersen gav menighedsrådet ved Seest Kirke et tilbud om nedtagning af instrumentet, som var bygget i 1963, i det man her havde valgt at anskaffe kirken et større instrument.

Menighedsrådet ved Døllefjelde Kirke havde på et ret tidligt tidspunkt vist interesse for orglet i Seest Kirke, idet instrumentet efter ombygning ville kunne svare til de krav, der blev stillet til et nyt instrument i Døllefjelde kirke.

Det blev fortsat orgelbygger Sven Hjorth Andersen, som forestod det videre arbejde med "Seest-orglet". Styringen af dette orgelprojekt er forestået af Warmings tegnestue i Præstø. Det meget fine samarbejde mellem orgelbygger og tegnestue har været forbilledlig - og resultatet usædvanlig smukt. Nu står denne orgelbyggers fine arbejde på det nye pulpitur i Døllefjelde Kirke og vil givet kunne tjene menigheden fremover i mange år.

Det nye orgel har følgende stemmer i manualet ("finger-tangenterne"), idet tegnet ' angiver den dybeste pibes højde i fod: Gedakt 8', Spidsgamba 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Waldfløjte 2' og Mixtur II. Hvortil kommer 16-fods subbassen til pedalet, dvs. "fod-tangenterne", som dog også kan kobles til de øvrige stemmer, så at bas-stemmen normalt bliver spillet med subbassen + de stemmer, der spilles med fingrene på manualet.