På en bakketop

Brydebjerg Krumsø

Vester Ulslev Kirke

Vester Ulslev Kirke

 

På en bakketop

 

På noget så usædvanligt for Lolland – en bakke – er Vester Uslev Kirke placeret, og når man står foran kirken, kan man skue vidt.

Det siges, at hvis man står på tæer, kan se ud over hele Lolland. Det er nu ikke helt rigtigt, men man kan lade blikket få hvile ved, at der ikke er noget, der forstyrrer udsynet til horisonten.

Vester Ulslev Kirke har denne varme brændte teglrøde farve, som man ser en del på Lolland – man kan kalde dem Lollands-rød, og den findes i mange variationer fra næsten lyserød glasurfarve til en varm og mættet teglrød.

Der er ikke skrevet meget om kirken, men dog ved man, at den blev bygget i den romanske tid. Altså i perioden fra 1150 til 1300-tallet. Koret og skibet er romansk og forsynet med tandsnitgesimser, mens tårnet er gotisk med et højt pyramidetag.

Der har været en restaurering og en tilbygning i den gotiske tid, for alle bygningsdele har gotiske hvælvinger.

Altertavlen er et fornemt træskærerarbejde, og den blev skænket i 1616 af præsten Morten Knudsen. I dag fungerer altertavlen som en fornem ramme om den lille Thorvaldsen-statue af Kristus.

Prædikestolen er fra cirka samme tid, og døbefonten er nogenlunde jævnladrende.

Blandt de mange præster siden reformationen i 1536 var den senere biskop D. G. Monrad, der var sognepræst i perioden 1846-48.

Kirken blev selvejende i 1910.