Kirken og Landsbyen
På alfar vej, midt i Herritslev by, tæt ved hvor landevejen fra Sakskøbing og Rødby mødes ca. 5 km fra Nysted, ligger Herritslev Kirke. Tårnet har pyramideformet spir. Den er rødkalket, en national ejendommelighed for kirkerne på Lolland-Falster. Den er opført ca. 1220 på Valdemar sejrs tid, den tid, fra hvilken så mange af kirkerne her på øerne stammer, fordi man først nu var kommen til kræfter efter Vendernes Hærgninger. Den er bygget af store røde munkesten, som man nu havde lært at brænde her i landet, medens de tidligste stenkirker mest er kampstenskirker.
Kirken så dengang ikke ud som nu. To væsentlige ting manglede, tårnet og hvælvingerne. Disse er først tilføjede 150-200 år senere, hvorfor de er i gotisk, stil, skib og kor i romansk stil. Udvendig er kor og skib prydede med enkelte rundbuefriser, skibets østgavl væsentligt med savskiftebånd. Den smukke nordportal, hvorigennem indgangen var til 1867, er bevaret, men tilmuret. Indgangen er nu igennem tårnets vestmur. En af Dr. Nørlund, Nationalmuseet, i 1920 foretagen undersøgelse viste, at der har været kalkmalerier, dels på korets østvæg, dels på væggen over korbuen, hvor der er fremstillet Kristus, tronende som verdensdommer, uden om kom evangelistsymbolerne, og på siderne står Apostlene, 6 på hver side. Billederne hører til de ældste, der er fremdraget på Lolland-Falster og stammer antagelig fra tiden ca. 1250, en menneskealder yngre end kirken selv, der i den første tid har stået med røde mure. Billederne er desværre stærkt ødelagte og det er ikke muligt at restaurere dem, især fordi de er overskårne af de senere udbyggede hvælvinger.
Herritslev kirke var til 1695 hovedkirken i et pastorat, hvortil Bregninge sogn var anneks. Men nævnte år annekteredes Herritslev til Nysted og Bregning til Kettinge. Dengang var der jo ingen Menighedsråd til at forhindre sammenlægningen.
Herritslev Præstegård, der lå lige op til kirken, og endnu kaldes anneksgården, solgtes sener for 600 rd. Præsten der gjorde det, skriver i Embedsbogen: ”Hvorfor mine efterkommere vil takke mig i min grav”
Dette er dog mere end tvivlsomt. I 1906 blev Herritslev atter selvstændigt pastorat, men uden anneks. Indtil 1. april 1920 var sognepræsten dog desuden residerende Kapellan for Nysted Købstad.
Sammenlægningskommissionen forslog engang at lade Ø. Ulslev-Godsted pastorat overgå en lignende skæbne som var overgået Herritslev pastorat i sin tid, at lægge Ø. Ulslev ind under Herritslev, Godsted under V. Ulslev, men Ø. Ulslev-Godsted menighedsråds protest blev taget til følge foreløbig. I 1963/64 blev Herritslev sammenlagt med Døllefjelde – Musse Pastorat.
Som Herritslev kirke nu har stået i ca. 700 år, er den med sine alene tykke mure et vidnesbyrd om, hvor solidt forfædrene byggede, når det var til Guds ære.
